Salat med røgede kartofler

8 personer

Kog 2 poser/pakker små kartofler med en håndfuld groft salt. ja, det lyder af meget, men så meget skal der bruges !

Kog kartoflerne i ca 10 minutter og lad dem trække i fem.

Jeg bruger en Abu Rygeovn fordi der er to riste.

rygeovn

Jeg bruger ca. 2 spsk rygesmuld. Ikke for meget smuld, så bliver de bitre !

Jeg ryger mine i ca 30 minutter og lader dem så trække i yderligere 10 minutter. Kartoflerne skal helst ikke havde taget farve !

Bland nu mayonnaisen. Glem alt om lidt olie ad gangen og faren for at den skiller.

Bland 2 æggeblommer, 1 tske æblecidereddike, eller anden eddike, 1 tske god sennep og 2 dl smagsneutral olie. Altsammen blandes i et glas, hvor blenderen kan komme ned. Hold blenderen helt nede i bunden for de første 30-45 sekunder og når mayonnaisen er ved at være godt blandet, kan du bevæge blenderen lidt op og ned i glasset til alt olien er blandet.

Smag til med salt, peber, sennep, eddike.

Jeg blandede groft sennep i mayonnaisenIMG_4705

IMG_4707

Kartoflerne deles i halve eller kvarte og tilsættes 2-3 spsk dressing. De skal ikke sejle i dressing.

Bælg 1/2 kg ærter.

Klargør 2 bundter asparges og skær dem i mundrette længder.

Blancher ærter og asparges og kom dem i koldt vand lige efter !

Skær en bakke sukkerærter i strimler (3 strimler pr. bælg) og kom dem i koldt vand.

Tag to bundter radiser og skær dem i tynde skiver med et mandolinjern og kom også disse i koldt vand.

Lige før du skal serverer salaten, blander du asparges, ærte strimler, ærter og radiser sammen med de røgede kartofler og justerer evtl med extra dressing.

Pynt med radisser og evtl dild.

IMG_4694

 

Dette indlæg blev udgivet i opskrifter og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar