57 Burger og Øl

57 Burger og Øl
Frederikssundsvej 2
Kregme
3300 Frederiksværk

OPDATERET 25 januar, 2016

Det er godt og vel et halv år siden vi var her sidst. Dengang var der plads til forbedringer.

Denne gang fik vi igen begge en “Hot Mama”, som til forskel fra sidste gang var HOT !

IMG_2101

Som man tydeligt kan se, var der meget mere på tallerkenen – også mere end vi kunne spise.

IMG_2104

Bollen og kartoflerne er stadig fra en pose, men kartoflerne var lækre sprøde og bollen var stadig blød. Salsaen og mayoen er sikkert også fra en spand

IMG_2105

Vi blev ikke spurgt om, hvordan bøffen skulle steges og vi kom heller ikke i tanke om selv at sige det, så vores bøffer var gennemstegte – dog uden at være tørre denne gang !

Betjeningen var MEGET varm og høflig.

Jeg synes, når jeg tager konceptet i betragtning, at det var okay ! – når jeg nu ikke kan finde nogen steder heroppe, hvor der bliver kræset om råvarerne og man selv laver det hele fra bunden.

 

16 Juni, 2015

57 Burger og Øl

57 Burger og Øl

Jeg læste en artikel om åbning af dette nye burger og øl sted i vores lokale Halsnæs avis – Læs artiklen her

Lad mig starte med at sige, at mine forventninger nok var skruet en smule for højt i vejret.

Burgeren “Hot Mama” smagte godt ! Jeg synes ikke, at den var hot, men det kan være at andre synes det. Kartoflerne var dejlig krasende sprøde. Mayo’en var fint krydret. Sammenlignet med en bruger fra ‘den gyldne måge’ var den klart bedre.

Hot Mama

Hot Mama

Om den så er 119,- kroner værd, når den serveres på en, tror jeg,  ‘købe bolle’ med ‘købe kartofler’ til, vil jeg lade være op til hver i sær. De konkurrerer med deres 200 grams burgere mod (for dem som kommer via Hillerød) Sunset Boulevards Hereford Premium Collections til 69,- for 170 grams Hereford bøffer.

De må have haft en fantastisk åbning, for 57 slag øl var der ikke tilbage og dagens øl, var gemt på en tavle i restauranten.

Det er et nyt sted og med hånden på hjertet, så tror jeg heller ikke, at de har prøvet det før, så der er plads til forbedringer. Vi fik en sød betjening.

Gennemstegt bøf - Hot Mama

Gennemstegt bøf – Hot Mama

Hvis man ikke vil lave en “Hot Mama” rigtig stærk, så skal man stille noget stærkt på bordet, så kunden selv kan lave burgeren stærkere. Ketchup hører sig til på en Burgerbar !

Min bøf var gennemstegt og tør – den smagte stadig fint men, hvis den nu havde været saftig og blød, så havde anmeldelsen jo set helt anderledes ud !

Det viste sig også at Sliders, kun var noget man kunne få til frokost 🙁 ÆV

Vi prøver igen en gang efter sommeren, så kan det være at resultatet er helt anderledes.

 

 

 

#57BurgerogØl #57Burgerogoel #57burgerogol #57burgerandbeer

 

 

10
10
10
Dette indlæg blev udgivet i restaurationer og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar