Restaurant Røgeristen

Røgeristen

Nu ved jeg godt, at vi er bedre vant og at det er lidt af et problem, at finde en almindelig restaurant der laver maden lige så godt som os !

menukort

 

Her er menukortet. Ser jo okay ud. Vi valgte en melonsalat med parmaskinke, en 250 gr. New Zealandsk Striploin og en 500 gr. New Zealandsk Ribeye. Desserten venter vi lige med !

Melonsalaten kom på bordet – ca. 4 grader kold !

Lavet på vandmelon og vaacuumpakket parmaskinke, som bare var skåret i centimeter brede skiver direkt fra pakken. Fire-fem lag !

Nej, det smagte over hovedet ikke – den var alt for kold. Vandmelon smager i sig selv næsten heller ikke af noget. Den behøver I ikke vælge !

Op til salatbordet. Græsk tomatsalat med kvarte tomater (det er altså for stort), feta og løg. Grov coleslaw – for grov sagde Helle. Nogle meget store og mega hårde croutoner – måtte opgive at spise dem, var bange for at knække en tand ! Hjemmebagt brød fra bageriet, som var godt.

Så kom hovedrettet på bordet. Hvis jeg nu skal sige noget positivt, så var der masser af grove fritter og Furs Classic smager rigtig godt !

Kødet var meget lidt krydret, for lidt efter min smag. Jeg var glad for, at jeg havde valgt en 500 gr. bøf, for jeg skar vel ca. 1/4 fra, pga sener. Kødet var flot stegt og var dejligt saftigt.

leftover

Så sad vi og ventede og ventede – vel ca. 30 minutter førend tjeneren fandt ud af, at vi var færdig med at spise.

Jeg ved godt, at det er en af mine kæpheste. Men når alle restauranter er lige gode/dårlige, så er det altså betjeningen det kommer an på ! Så må ejeren sgu ta’ og oplære disse unge mennesker i kunsten at være en god tjener. Der faldt ingen drikke penge af, da vi betalte regningen !

I øvrigt undrer det mig, at der hverken står, hvad restauranten hedder eller deres CVR nummer på regningen !

Regningen

Dommen: Der er masser af plads til forbedring. Prisen taget i betragtning er det samme som Charlies i Frederiksværk, hvor der er væsentlig bedre styr på tingene. Prisen ligger også nogenlunde i samme prisleje som de andre restauranter i Hundested. Har jeg lyst til at komme der igen og lægge mine surt optjente penge – NEJ. To fantastiske Ribeyes fra Torpegård slagerbutik koster 150,- og jeg kan grille dem på 6-7 minutter. Hvis jeg har været rigtig doven, har jeg købt en færdig salat i Rema 1000, Fakta eller Kvickly til 30,-. Brødet kunne jeg sagtens have købt hos Røgeristen, hvis jeg ikke lige gad selv lave foccacia ! Forretten ville under alle omstændigheder havde været bedre og varmere hjemme hos os !

Ærgerligt !

Dette indlæg blev udgivet i restaurationer. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar